Omfattning Heltid
Publicerad 2024-05-13

Er du passioneret omkring biler?

Bruger du din tid på at holde dig opdateret med de nyeste modeller, udstyrsvarianter og specifikationer? Kan du snakke med alle typer af brugtvognsforhandlere over telefonen? Så er det måske dig, vi søger som Junior Account Manager!

Om AUTO1 Group

Vi er Europas førende grossistplatform for brugte biler. Vi er til stede i mere end 30 lande og har over 5000 ansatte globalt. På vores unikke e-handelsplatform tilbyder vi en åben og sikker forhandlings- og købsproces for brugte biler. Vi udvider verden over, og nu har du muligheden for at være med, når vi fortsætter vores vækst.

Din rolle

Som Junior Account Manager på vores hovedkontor på Støberigade i København SV, vil du arbejde med en unik model, der revolutionerer bilindustrien for bilforhandlere på det nordiske marked.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Identificere og undersøge nye potentielle kunder, der kunne være interesserede i at bruge AUTO1.com
  • Pitche og sælge vores unikke produkt gennem telefonisk kontakt med potentielle kunder
  • Rådgive og servicere allerede eksisterende kunder
  • Holde dig opdateret på bilmarkedet og den enkelte kundes/forhandlers behov

Din profil

Den rette kandidat til stillingen har helst tidligere erfaring fra bilbranchen (salg, værksted, reservedele etc.) samt erfaring med eller stor lyst til at lære salg. Erfaring med biler kan være erhvervet på anden vis, men vi har erfaret, at i B2B-salg med forhandlere er det en kæmpe fordel at have kendskab til de gængse biler, udstyrsvarianter og modelprogrammer, så man kan tale 'møtrikker' med forhandleren.

Som person er du:

  • God til at bruge dine taleevner og er tillidsvækkende over telefonen
  • Præstationsorienteret, udadvendt og relationsskabende
  • Proaktiv og opsøgende af natur
  • Trives i et miljø med høje forventninger til dit engagement og salgsresultater
  • En god holdkammerat

Dette kan vi tilbyde

Bliver du vores nye Junior Account Manager, giver vi dig muligheden for at blive en del af et spændende, dynamisk og internationalt foretagende, som er i stor vækst. Du vil arbejde med en unik forretningsmodel, der revolutionerer bilindustrien, og som også giver bilejere nye muligheder for at sælge deres biler enkelt og nemt. Du tilbydes en selvstændig og ansvarsfuld rolle i et arbejdsmiljø, der er åbent, positivt og motiverende med en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje.

Du vil blive en del af et engageret team på 6 personer, inklusive dig selv, som sidder i den ene ende af vores åbne kontor.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fast grundløn og provision.

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen, og ønsker du at blive en del af et topmotiveret team, så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning via linket. Vi vil løbende afholde interviews og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Søg derfor stillingen så hurtigt som muligt, hvis du ser dig selv i rollen som Junior Account Manager.

I AUTO1 Group har vi en åbensindet kultur, der værdsætter diversitet og åben dialog. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion, alder eller anden faktor, som ikke har baggrund i egnethed til rollen.

For spørgsmål, skriv til: [email protected]

(Vi modtager ikke ansøgning eller CV via mail grundet GDPR, alle skal søge jobbet via linket)

Mer info

Omfattning Heltid
Varaktighet Tillsvidare
Antal platser 1
Lön Fast och rörlig lön

Sök jobbet

Ansök via arbetsgivarens hemsida

Skicka ansökan

Dela annons